|
Smykker med historie
Moderne smykkekunst i dag fremhæves gerne for kunstnernes særpræg. De arbejder frit, men også ud fra bestemte, givne forudsætninger. Deres arbejder er ikke altid nemme at kategorisere og identificere, ikke mindst fordi der introduceres nye, ofte uventede materialer og tilgange. Akryl, plastik, læder, gummi, kunststoffer og metaller af forskellig slags kombineres i overraskende forbindelser, som er æstetisk frapperende. Det er kunstnere, som har frigjort sig fra det etablerede, og søger nye veje og kunstnerisk udfordrende løsninger, Mange har fået en uddannelse gennem etablerede systemer, som design- og kunsthåndværkerskolerne, og Institut for Ædelmetal, et forum, som stimulerer eksperimenter. Men der er også autodidakte kunstnere, der sætter overraskende materialer i spil, og dermed bryder med de kendte uddannelser. Den autodidakte kommer ofte med en anden skoling og med en helt anden tilgang til materialer og stof. Vi ser det med Margrethe Brems, hvis omfattende produktion af smykker ikke ligner noget, vi har mødt før. Hendes udgangspunkt, en uddannelse i fransk, italiensk og latin, inspirerede hende gennem sin undervisning til at tage temaer op, som hun betegner designersmykker. Hendes smykker er overrumplende, og farverne, en rig ”palet” af muligheder, kædes sammen med motiver, som ikke uventet ofte har relation til det franske og italienske. Ideerne opstår spontant og realiseres med materialer, som alle er givne; de genkendes umiddelbart på deres form og funktion, der spænder fra det elementære til det humoristiske, overraskende og uventede. Der er sikkerhedsnåle, hårnåle, clips, målebånd, parfumeprøver, spillekort, champagnekapsler og champagnepropper osv. Taget ud af deres kendte sammenhæng får smykkerne et liv, som bryder med den konventionelle brug af lignende materialer. Teknisk fremhæves de gerne med tilføjede dele, som f.eks. sølv, der forarbejdes og loddes med ekstra led, låse eller vedhæng.Smykkerne er behagelige at bære, hvad der ikke altid er tilfældet i avanceret, eksperimenterende smykkekunst. Det må ikke kradse i tøjet eller på huden, derfor monteres smykket med halskæde eller lås med bløde stofsnore, som silke, satin eller læder. Smykkerne ses og fornemmes, som hun selv udtrykker det, som ”une deuxième peau”. Alle smykker er med få undtagelser unika. Der er et spil med de mest enkle og fortrolige genstande, som har nytteværdi i almindelig brug, men som i kombinationer og sammensætninger åbner for det usædvanlige. Sorte og røde clips kædes sammen og bindes i en sort sløjfe til en halskæde. Enkelt, raffineret – og uventet. Hårclips i mange farver er en lignende variation, som også en variant med sikkerhedsnåle med sort lædersnor. Selv om disse smykker respekterer en velkendt funktion, fungerer de harmonisk, som så mange andre af denne type, men er samtidig æstetisk tilfredsstillende. Sikkerhedsnåle, clips og fingerbøl føjes til i pudsige kombinationer. Det er ikke noget man forventer, men alt det enkle her er virkningsfuldt. Uventet er det, når et smykke dannes af strømpebånd og hofteholdere med de klassiske spænder kombineret med lynlåse – meget overraskende i den funktionelle og tidssvarende sammenhæng, Til gengæld oplever vi at der umiddelbart kan ligge et overraskelsesmoment når smykkernes materialer kreeres og sammenføjes. Vi forventer med dem genkendelse, som givetvis udløser humoristiske reaktioner, men de initierer samtidig en æstetisk vurdering på flere planer. Den tekniske procedure for tilvirkning af smykkerne veksler alt efter det, der inspirerer og udfordrer. Margrethe Bre-ms ser muligheder og afprøver ideerne: en grøn og sort cykelslange skæres op og kombineres med en pink gummihandske, som så sammenføjes med glasperler. Et lignende er i realiteten en cykellappeæske kombineret med kondomer med glasperler! Det er en spøgefuld tilgang til materialerne udformet på en måde, så det næppe kan støde nogen, men snarere kalde på smilet. Titlerne giver henvisninger til både det igangsættende og det erindrede. Det er ting, hun falder over, morer sig over, og derfor samler til senere brug. Der er røde og grønne fiskeblink samlet med hvide og sorte perler eller farvede golftees med hvide perler med en lædersnor - smykker, som igen opleves i sammenhæng med mangefarvede små isskeer i plastic, bundet med i en sølv- og metalkæde. Det er indlysende at flere af Margrethe Brems’ smykker har personlige referencer. Smykket ”Come Together” er en udskåret del af en Beatles-LP kombineret med røde plektre og samlet i en sølvfarvet metalkæde. Disse referencer kan som nævnt være relateret til hendes undervisning i fransk og italiensk, hvor ikke mindst de frankofile elementer inddrages. Et smykke, ”Le Tricolore”, er en raffineret sammensætning af blå og hvide sikkerhedsnåle en miniature i blåt med hvide og sølvfarvede glasperler. Og der er Den lille Prins, hvor hovedfigurerne i gummi er besat med hvide perler. Snehvide, også en figur i gummi, er besat med sorte knapper, tal, sorte træperler og hvide perler. Vareprøver i form af mini-parfumeflakoner (Chanel) er samlet med hvide perler. Og der er naturligvis kunst, elsket og afholdt: et smykke samlet af udklippede postkort (fransk impressionisme) kombineres med miniature guldrammer, hvide perler og stofvalmuer. Det afsluttende i serien har, meget sigende, Mona Lisa, et halssmykke med ganske små neglelakker på flaske kombineret med hvide perler. Det er inspiration uden grænser. Professor, dr. phil. Øystein Hjort |